Kræver bedre veje

Der skal være bedre veje omkring de store byer i regionen. Nu vil Næstved, Vordingborg og Faxe bede staten om penge, så pendlerne kan komme hurtigere til og fra motorvejene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med sine 80.000 indbyggere er Næstved Kommune den næststørste i Region Sjælland. Men trafikken til og fra Næstved er en stor belastning, mener borgmester Henning Jensen.

I morgen vil han sammen med en delegation fra Næstved Byråd samt borgmestrene fra Vordingborg og Faxe Kommune mødes med Folketingets Trafikudvalg.

Håbet er, at staten vil være med til at spytte penge i fire nye vejprojekter, så bilisterne kan køre hurtigere på mere jævne veje, hvor der ikke er så mange fra- og tilkørsler, så farten skal sættes ned.

Politikerne ønsker sig derfor følgende:

- Anlæg af omfartsvej nord om Næstved by.

- Anlæg af nye fordelingsveje øst og syd om Næstved by.

- Anlæg af ny højklasset vejforbindelse mellem Næstved og motorvejstilslutningen ved Rønnede.

- Anlæg af en ny højklasset vejforbindelse mellem Næstved og Slagelse.

Politikerne mener, at der er god økonomi i at pendlerne får bedre transportmuligheder. Desuden vil det hjælpe erhvervslivet, når forbindelsen mellem en kommende Femern-forbindelse og Vestmotorvejen og Storebæltsforbindelsen.

Desuden vil nye veje være med til sikre en mindre belastning af de veje, der i dag er fyldt med trafik. Både til glæde for trafikanterne, men også for de mennesker som bor tæt på den tætte trafik. 

 


Nyhedsoverblik