¨

Kræftpatienter venter på skanning

Foto: TV ØST

Kræftpatienter kommer senere i behandling, fordi ventetiden på skanninger er op til ni uger. Blandt andet har en mand fra Langebæk ventet siden maj uden at komme i behandling. Kræftens Bekæmpelse advarer mod de lange ventetider.

Kræftpatienter venter i op til ni uger på at blive skannet. Det viser tal fra sygehusene, som det faglige selskab Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) har samlet, skriver Politiken.

Konsekvensen er, at patienter kommer senere i behandling og  dermed risikerer at dø af deres sygdom i stedet for at blive helbredt, lyder advarslen fra Kræftens Bekæmpelse.

 - Undersøgelser har netop slået fast, at kræft kan vokse og sprede sig på få uger. Når en patient venter så længe på at blive skannet, stiger risikoen for, at vedkommende ikke kan behandles og i værste fald mister livet, siger foreningens direktør, Arne Rolighed.

En af dem,der har oplevet ventetiden er Henrik Nebelong fra Langebæk. 1. maj oplevede han problemer med det ene ben. I starten af juni fik han foretaget en CT-scanning, der gav lægerne mistanke om cancer med metastaser i hjernen. Men først 6. august blev han bedt om at møde op på Sygehuset i Næstved til den første undersøgelse og orientering med henblik på start af kemo-terapi.

I vinter var det ventetiden på strålebehandling for kræft, der var alt for lang. Men selv om den er kommet ned, er der altså stadig problemer med kræftbehandlingen i Danmark.Sygehusene skanner patienter for at få svar på, om de har

kræft, hvor meget sygdommen har spredt sig, samt for at fastslå, hvilken behandling patienterne skal have. Patienten bliver også skannet sideløbende med behandlingen, så lægerne kan se, om den virker.

Tallene fra sygehusene viser, at 9000 kræftpatienter i april, maj og juni ventede mere end to uger på at blive skannet. Værst så det ud hos landets fire største kræftafdelinger i Odense, Århus, Herlev og på Rigshospitalet, hvor patienterne ventede i fem til ni uger på en CT-skanning.

 - Det er fuldstændig uacceptabelt, fastslår overlæge og formand for Dansk Forening for Onkoradiologi Henrik Torp Madsen, der har indsamlet tallene.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App