Køreledning forsinker tog

Tog mod Københavns Hovedbanegård er forsinket i op til 20 minutter. Et svensk tog rev tirsdag morgen en køreledning ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det svenske S2000 tog var på vej til perron lidt over halv ni tirsdag morgen, da det fik fat i en køreledning som faldt ned.

Det betyder at de fleste tog mod København er forsinket op til 20 minutter.

Flere tog mellem Roskilde og København er aflyst i formiddag og der kører ikke tog mellem Københavns hovedbanegård og Ørestaden i øjeblikket.

Tog fra Sverige stopper i Kastrup og så skal passagerne med bus videre og på Kystbanen kører der et tog hver 20. minut, som stopper ved alle stationer.