Kommuner skyld i resistente rotter

Kommunerne bruger for kraftig rottegift i kampen mod de langhalede skadedyr. Derfor er rotterne blevet resistente og sværere at få bugt med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ikke nok med at antallet af rotter stiger, det bliver også sværere at bekæmpe dem. For de små skadedyr har nemlig vænnet sig til den stærke rottegift, som kommunerne bruger.

En sammenligning af resistensmålinger fra Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsens giftindberetninger, som månedsmagasinet Samvirke har foretaget, viser, at hver tiende kommune har brugt for kraftig rottegift.

Mindst 27 af de gamle kommuner har i 2005 brugt den kraftigste rottegift, selv om der ikke engang var konstateret resistens mod den svageste gift på markedet, og derfor udsender Miljøstyrelsen nu nye retningslinjer for, hvor kraftig en gift kommunerne må bruge.

Når rotterne er blevet resistente mod den kraftigste gift, er der kun to muligheder tilbage: Fysiske fælder eller ultrastærke gifte - som i dag er ulovlige - og som der ikke findes nogen modgift imod. Og det vil være både uheldigt og farligt, mener Miljøstyrelsens rottekonsulent Peter Weile.

- For så kan vi ikke gøre noget, hvis hunde eller børn spiser giften, siger han.

I dag er der registreret resistente rotter i cirka halvdelen af landet, og jo mere man leder, desto mere resistens finder man, skriver Samvirke.


Nyhedsoverblik