Kommuner på Sjælland og øerne skal lukke ned fra i morgen

På et netop afholdt møde med landets borgmestre har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) orienteret om, at restriktionerne fra 38 kommuner udvides til 69.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhederne var nedslående på et netop afsluttet møde mellem sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og mindst 31 af landets borgmestre. Heriblandt var alle borgmestre fra de kommuner, som ikke allerede er underlagt restriktioner fra TV2 ØSTs sendeområde med til mødet

Borgmester John Brædder fra Guldborgsund oplyser til TV2 ØST, at ministeren fortalte, at samtlige kommuner på Sjælland omfattes af yderligere restriktioner.

Læs også
Alle kommuner i Region Sjælland indkaldt til møde med sundhedsministeren - frygter restriktioner er på vej
Læs også
Alle kommuner i Region Sjælland indkaldt til møde med sundhedsministeren - frygter restriktioner er på vej

Ifølge borgmesteren er der tale om de samme restriktioner, som i går blev indført i 38 kommuner onsdag.

Kørt før mødet sagde John Brædder til TV2 ØST om en mulig nedlukning, som den nabokommunen Vordingborg allerede blev underlagt onsdag:

quote Situationen er meget alvorlig, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at opfylde myndighedernes anbefalinger

Henrik Hvidesten (V), borgmester, Ringsted

- Det vil være en katastrofe. Vi ligger på 189,9 i incidenstal. Det er omregnet i Guldborgsund cirka 115, som er smittet, og man må gå ud fra, der ikke er så mange mørketal, fordi så mange bliver testet. Det skal ses i lyset af, at der bor 61.000 borgere i Guldborgsund.

Travl eftermiddag i vente

Ifølge Henrik Hvidesten (V), borgmester i Ringsted, var det en meget alvorlig minister, som mødte frem på skærmen til det virtuelle møde.

Fra i fredag klokken 16.00 bliver alle 12 kommuner i vores område lukket delvist ned for at nedbringe corona-smitten.


Han oplyser videre til TV2 ØST, at nedlukningen gælder fra klokken 16 i morgen, fredag.

- Situationen er meget alvorlig, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at opfylde myndighedernes anbefalinger, så vi kan få stoppet smittetrykket, men vi får travlt, siger han med henvisning til, at kommunerne kun har fået 24 timer til at få kørt de nye restriktioner i stilling, som han nu skal løbe stærkt for at nå at opfylde.

Dertil har man på mødet med ministeren fået oplysningen om, at Region Sjælland rykker op på det såkaldte niveau 4 smitteniveau, som betyder udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.

quote Det er nu, det gælder.

Mette Frederiksen (S) statsminister

Om kort tid er der pressemøde, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil fortælle, hvad han for kort tid siden fortalte borgmestrene. Nyheden kommer på en dag, hvor der er forlydender om op mod 3000 smittede på et døgn.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde for kort tid siden netop ankommet til EU-topmøde Bruxelles til tv forud for pressemødet:

- Vi skal have samfundsaktiviteten ned nu for at bryde smittekæder.

- Nu lukkes flere universiteter, flere offentlige ansatte sendes hjem og flere virksomheder kan ikke fastholde deres aktiviteter. Det enkelte budskab til danskerne er: Bliv hjemme, lad være med at invitere gæster, det er reelt eneste måde at bryde smittekæderne på. Det er nu, det gælder.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Grafik: Lonni Haugaard

Corona kender ingen kommunegrænser 

Det er altså samtlige kommuner i Region Sjælland, der nu også bliver omfattet af den delvise nedlukning. Det gælder altså også Holbæk Kommune, hvor borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) også var inviteret med på mødet.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi, og så mange andre kommuner, står i den her situation. Men som sagt, så mener jeg, at det er nødvendigt, at der bliver lavet de her tiltag, siger borgmesteren.

Holbæk Kommune har over de seneste syv dage fået 140 nye smittetilfælde, hvilket giver kommunen en incidens på 196. Dermed er incidensen de seneste 24 timer steget med mere end 40. 

- Her i Holbæk Kommune har vi ikke, som i mange andre kommuner, indtil nu set alarmende høje smittetal, men vi kan se, at det stiger, og vi kan se, det er steget, efter nogen af de andre kommuner er blevet lukket ned. Coronaen kender ingen kommunegrænser, og det er jo vigtigt, at vi ser os selv som en helhed hele Region Sjælland, og derfor er det nødvendigt, at restriktionerne gælder hele Sjælland, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

I løbet af fredagen vil borgmesteren sætte sig sammen med kommunens kriseberedskab og orientere kommunalbestyrelsen. Derudover skal alle relevante aktører orienteres såsom skoler, foreninger, idræt med mere. Derfor glæder det borgmesteren, at der er bred politisk opbakningen om de nye restriktioner på Christiansborg.

- Det er rigtig vigtigt i de her situationer, som er rigtig svære, også for os som kommune. Der er rigtig mange tiltag, vi skal sætte i gang. Jeg ved der vil komme rigtig mange spørgsmål, og jeg vil gøre mit bedste for at svare. Det er nemmest, når Christianborg står sammen. Det er rigtigt betrykkende.



Nyhedsoverblik