Knivstikkeri på Lolland

En mand er sidst på natten blevet anholdt for knivstikkeri i Vigsnæs på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 44-årig mand stak natten til søndag en 40-årig mand i halsen, efter at de to var kommet op at diskutere i et hus ved Vigsnæs på Lolland.

Politiet i Nykøbing Falster mener, at den 44-årige ville dræbe den 40-årige. Da de to mænd kom op at skændes, begyndte den 44-årige ifølge politiet at jagte den 40-årige rundt i huset med en kniv, oplyser DR Sjælland.

Han truede med at stikke ham. Klokken lidt i et gjorde han alvor af truslerne ved at bore kniven ind i halsen på sen anden.

Den 44-årige var stærkt påvirket af narkotika og alkohol, da politiet 10 minutter efter anholdt ham.

Den 40-årige blev kørt til sygehuset i Nykøbing, hvor han er meldt uden for livsfare. Kniven ramte ikke halspulsåren, og manden kunne derfor udskrives søndag morgen.

- Vi skal nu have rede på, hvor de kom op og slås, men vi kender gerningsmanden særdeles godt, siger vicekriminalinspektør Jørgen Krogh.


Nyhedsoverblik