Kloakslam i haven

Kloakslam i haven - det er, hvad en række borgere på Stevns er udsat for. Årsagen er fejlberegninger i et nyt kloaksystem. Nu kræver én af borgerne erstatning af kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

John Poulsen fra Klippinge på Stevns har stadig kloakvand liggende i urtehaven. To gange i juli måned blev haven oversvømmet.

- Både urtehaven og flere buske og træer er ødelagt, siger en frustreret John Poulsen.

Oversvømmelserne med kloakvandet skyldes en omlægning af kloaksystemet her til Klippinge, men systemet stod ikke for presset.

Ifølge Dagbladet er der lavet en fejlberegning af kapaciteten i kloaknettet i Klippinge. Systemet kunne ikke indeholde al kloakvandet, så nu er kommunen midlertidigt gået tilbage til det gamle system.

- Jeg vil have erstatning, og det må da være kommunens ansvar, siger John Poulsen.

I Stevns Kommunes Natur- & Miljøudvalg ved man endnu ikke, om John Poulsen kan få erstatning, og i så fald om det er kommunens rådgivere på projektet, der kommer til at stå med regningen. 


Nyhedsoverblik