Kat mishandlet til døde

En kat er fundet mishandlet til døde i Korsør. Sagen er nu meldt til politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En død og mishandlet kat blev torsdag eftermiddag  fundet af forbipasserende nær Redningsvejen i Korsør.

Katten var  tydeligt blevet udsat for en meget voldsom og pinefuld mishandling, fortæller Erik Forsberg, som er kredsformand for Dyrenes Beskyttelse.

Der blev således fundet blod og stumper af  hjerneskal flere meter fra dyret, ligesom en ledning med en knude, som lå tæt ved den døde kat, tyder på, at dyret var blevet stranguleret.

Dyrenes Beskyttelse  har nu meldt mishandlingen til Midt- og Vestsjællands politi, og her betragter man sagen med stor alvor, oplyser vicepolitikommissær Jørgen Christensen.

Foreningen udlover en dusør på 10.000 kr for oplysninger, der kan føre frem til gerningsmanden 

 


Nyhedsoverblik