Kampen mod corona sætter stopper for propfyldte tog og busser

Pendlere kan se frem til, at færre kan komme med toget. Sådan lyder det seneste tiltag i kampen mod corona-smittespredning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På dagens pressemøde fra statsministeriet har statsminister Mette Frederiksen (S) fremlagt en række tiltag, der skal mindske spredningen af coronavirus, der giver smittede sygsommen covid-19.

Et af disse tiltag får potentielt store konsekvenser for de mange tusinde, som pendler fra TV2 ØSTs sendeområde hver dag.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard.

- Vi går ud med retningslinjer for kollektivt transport for at begrænse smittespredning, siger Mette Frederiksen.

Konkret er det en opfordring til udbyderne af kollektiv trafik og de mange, som bruger den.

- Udbyderne skal tage initiativer til, at man ikke står for tæt – det giver udfordringer i myldretid – der kan blive behov for flere tog, flere busser, pladskrav og krav om, der ikke må tages flere passagerer med, end der er sæder i et togsæt. Vi har ikke en færdig køreplan for dette endnu, men det er i den retning, det går, siger Mette Frederiksen.

Video: Se hele tirsdagens pressemøde fra Statsministeriet

 

Ifølge Danmarks Statistik rejser 114.400 passagerer om dagen med tog øst for Storebælt. Opgørelsen baserer sig på tal for 2018.

Kort efter pressemødet udtaler transportminister Benny Engelbrecth (S) i en kommentar:

- For rigtig mange mennesker er den kollektive trafik en del af hverdagen, hvor man kan komme ud for at stå eller sidde tæt på andre mennesker. I den aktuelle situation med coronavirussen opfordrer vi derfor de rejsende til at være hensynsfulde over for hinanden, og særligt over for de ældre medrejsende.

Ifølge Transportministeriet planlægger DSB og Metroselskabet at indsætte ekstra togmateriel for at fordele trafikken over flere afgange.

DSB oplyser, at hvis man ikke ønsker at rejse på grund coronavirus, kan billetter refunderes - dette gælder også billetter, der sædvanligvis ikke refunderes.

 


Nyhedsoverblik