Kaj Buch Jensen er socialdemokratisk gruppeformand og formand for arbejdsmarked, erhverv, beskæftigelse og integration i Kalundborg Kommune.
Han overtager borgmesterhvervet efter SFs Tommy Dinesen, som i februar træder tilbage af helbredsmæssige årsager.
Kaj Buch Jensen ønsker ikke at kommentere på borgmestervalget officielt før onsdag aften. Han er i øjeblikket i Bruxelles i Belgien for at deltage i åbningen af Kalundborg Kommunes EU-kontor.
Sjællandske erfarer også, at en del af prisen for borgmesterposten, der altså skifter fra SF til Social-demokraterne, er en aftale om, at S afgiver formandsposterne i Socialudvalget og i Arbejdsmarkedsudvalget til SF.
Beslutningen, som bliver officiel onsdag aften efter kommunalbestyrelsens møde, betyder, at SF siger farvel til partiets eneste borgmesterpost i Danmark.