Kærestepar overfalder betjent

En betjent i Nakskov blev først sparket i skridtet af en kvinde og bagefter slået af hendes kæreste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Episoden opstod da betjenten sent fredag nat forsøgte at skille kæresteparret ad uden for diskotek El Passo på torvet i Nakskov. De to - der begge er i slutningen af tyverne - var blevet fulde, uvenner og var kommet op og slås.

Men da politiet dukkede op, vendte parret deres vrede mod betjentene. Kvinden sparkede den ene af betjentene i skridtet, og da han var i gang med at anholde hende, fulgte kæresten op med at give samme betjent en lussing.

Kæresteparret tilbragte derefter natten i arresten og er nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.


Nyhedsoverblik