Kæledyr bliver brugt som våben i skilsmisser

Ifølge en advokat fra Nykøbing Falster er kæledyret ofte et varmt emne i problemfyldte skilsmisser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når en skilsmisse ender i et slagsmål om, hos hvilken af forældrene børnene skal bo, så sker det til tider, at familiens kæledyr bliver hevet ind i slagsmålet og brugt som våben i kampen om at få børnene.

Det skriver metroxpress.

Mange forældre ved nemlig godt, at børn vil hælde til at bo der, hvor deres kæledyr bor.

- Halvstore børn bliver som regel spurgt om, hvor de helst vil bo, og der er det nærliggende for barnet at svare, at de gerne vil bo der, hvor hunden er, og når konfliktniveauet i forvejen er højt, så kan kæledyret komme i spil,« siger Pernille Bøgh, familieretsadvokat ved Ret & Råd Sundhuset i Horsens, til metroxpress.

Tit er det ganske velfungerende forældre, som tyer til den slags midler, men dette skal ses i lyset af, at forældrene tit er desperate i den situation, forklarer Pernille Bøgh.

- Man tænker, at det er stygt at bruge det middel, men når folk bliver desperate, er de tilbøjelige til at gøre ting, de ellers ikke ville normalt. Alle kneb gælder,« siger hun.

Pernille Bøgh bakkes op af familieretsadvokat Karen Gøtzsche fra Advodan i Nykøbing Falster, som også oplever, at kæledyret kan blive et varmt emne i skilsmissesager.

- Det er et aspekt, som vi støder på til tider. Juridisk betragtes dyr jo som ting. Men vi menneskeliggør jo vores kæledyr, og de følelser gør, at de kan blive et emne i en skilsmissesag, siger Karen Gøtzsche til metroxpress.


Nyhedsoverblik