K-Salat med mug på

K-Salat i Føllenslev har fået en bøde på 80.000 kroner efter at have sendt tre tons muggen italiensk salat ud til en række catering-firmaer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge K-salat har virksomheden informeret cateringfirmaerne om, at salaten ikke måtte bruges, men der var ikke gjort opmærksom på, at der kunne være en sundhedsrisiko ved at indtage salaten. Og det er den væsentlige detalje, der udløser, hvad der meget vel kan være, en rekordstor bøde.

Læs hele rapporten fra Fødevaremyndighederne.

Administrerende direktør Kasper Lenbroch, siger til TV2 ØST, at K-Salat erkender, at de har begået en fejl og at de ikke har overholdt reglerne, og at de vil gøre hvad de kan for at undgå det i fremtiden.

K-Salat får bøden for ikke at have orienteret fødevaremyndighederne om, at de ved en egenkontrol opdagede muggen på salaten, og, at de ikke orienterede myndighederne om de havde haft sådan en sag.

I en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen konstaterer myndighederne, at K-Salat ikke har en velfungerende procedure for, hvordan den håndterer sager om tilbagetrækning.

For at gøre ondt værre har K-Salat desuden fået en bøde på 20.000 kroner for at have oversteget grænseværdierne for konserveringsstoffer i en skalddyrssalat.

Se mere om den historie hos TV2 ØST i aften klokken 19.30.


Nyhedsoverblik