Julemarked midt i regionen

BonBon-Land i Holme Olstrup åbner nu for et julemarked, som skal konkurrere med Tivoli i København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I år kommer julen tidligt til regionen.

BonBon-Land i Holme Olstrup har åbnet et julemarked, som skal tage kampen op mod Tivoli i København.

- Jeg mener, at vi er et reelt alternativ og et godt supplement til det, Tivoli laver inde i København, siger pressechef i BonBon-Land, Torben Plank og uddyber:

- Vi har en anden historie, vi har en anden hygge, vi har mere plads, vi er på landet, og jeg tror, at det er et kæmpe plus for os.
Desuden har vi nogle rammer, som jeg synes, at vi udfylder rigtig flot.

Nogle af forlystelserne vil være åbne mod betaling, mens selve markedet er gratis.

Og publikum lader til at være glade for initiativet.

- I Tivoli har vi været nogle år, og der er ikke til at være for mennesker, siger Jørgen Jensen fra Næstved.

Rikke Hansen fra Gørlev lægger mere vægt på, at stedet er godt for de mindste og nemt at komme til.


Nyhedsoverblik