Jønke til Sikringen i Nykøbing S.

Bedømmes til at være for farlig til Sankt Hans Hospital i Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

HA-rockeren Jønke er på vej til Sikringen i Nykøbing Sjælland.

Det blev afgjort, da byretten i København i går forlængede fristen for HA-rockerens varetægtsfængsling i yderligere fire uger. Samtidig slog byretten fast, at den kommende mental-undersøgelse af Jønke skal foregå på Sikringen. Simpelthen fordi Skt. Hans Hospital i Roskilde mener, at han er for farlig til at blive mentalundersøgt dér.

Jønke blev varetægtsfængslet efter at han og en kammerat var indblandet i et slagsmål på Nørrebro i København. Her blev Jønke angrebet af en 22-årig mand, der stak ham med en kniv i brystet, lysken og i maven. Men Jønke svarede igen ved at stikke overfaldsmanden, og det er det, han nu sidder varetægtsfængslet for.

- I denne sag er det altså mig, der blev overfaldet. At jeg formår at tilkæmpe mig overfaldsmandens våben, skal vel ikke komme mig til skade, siger Jønke til Ekstra Bladet.


Nyhedsoverblik