Initiativpris til Kalundborg Havn

Kalundborg Havn har fået Danske Havnes Initiativpris 2007 for sin medvirken til at få Pronova Biopharmas produktion af lægemidler til Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Senest har Kalundborg Havn tiltrukket sig den norske virksomhed Pronova Biopharma. Virksomheden fremstiller lægemidler til behandling af hjerte- og karsygdomme. Fabrikken vil i fuld udbygning skulle beskæftige omkring 200, hvor halvdelen er akademisk arbejdskraft og halvdelen procesfolk.

Kalundborg Havn blev nødt til at ommøblere eksisterende kunder, for at generere de ca. 50.000 m2 areal, som Pronova Biopharma ønskede. Der bygges 11.000 m2 under tag.

Kalundborg blev valgt ud blandt 30 byer, og det store arbejde bliver nu hædret med Danske Havnes Initiativpris 2007 og 15.000 kroner.

Virksomheden skal stå fuldstændig klar i 2009 og første spadestik blev taget 25. oktober 2007.


Nyhedsoverblik