Ingen vil renovere Iselingeskolen

På trods af, at man havde fundet seks mulige firmaer til skimmelsvamp-renovering af Iselingeskolen i Vordingborg, står man nu uden en aftale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Kommune havde fundet seks mulige firmaer til at foretage en omfattende renovering af Iselingeskolen i Vordingborg. Skolen er ramt af skimmelsvamp. Men ingen har sagt ja, skriver kommunen i en pressemeddelelse i dag.

- Vi har haft et EU-udbud, hvor vi prækvalificerede seks firmaer. Alle firmaer har i perioden frem til umiddelbart før tilbudsdagen oplyst, at de alligevel ikke ønskede at afgive tilbud, forklarer formanden for børne-, unge og familieudvalget Michael Larsen.

Årsagen forklares af nogle af firmaer med, at de på det sidste har vundet andre store byggeopgaver.

Økonomiudvalget i Vordingborg kommune besluttede onsdag at udskyde beslutningen om, hvad man nu skal foretage sig, til næste møde i januar.


Nyhedsoverblik