Ingen stemmer fra Jehovas Vidner

En vælgergruppe har ikke tænkt sig at sætte deres kryds noget sted den 13. November. Jehovas Vidner stemmer ikke ved hverken folketingsvalg eller kommunalvalg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som nogle af de eneste i landet slipper lygtepælene ned til Jehovas Vidners landskontor i Holbæk for valgplakater. Politikerne har nemlig opgivet at fiske stemmer hos menighedens medlemmer.

Ingen Jehovas Vidner har nemlig tænkt sig at stemme ved valget. Vidnerne mener nemlig at der i Bibelen står at guds rige ikke er på jorden - og dermed vil de ikke blande sig i de jordiske valg. Helt uden om valgkampen kommer de dog ikke.

- Vi synes da det er sjovt og spændende med de politiske debatter, men det er ikke noget vi blander os i, siger Erik Jørgensen, der er er talsmand for Jehovas Vidner.

- Vi kan godt mærke, der er valgkamp. Når vi går ud og forkynder, så snakker folk lige nu om at forbedre forholdene ved for eksempel at skifte regering, mens vi snakker om de åndelige forhold.

Der er i alt 15.000 Jehovas Vidner i Danmark - nok til et ekstra mandat, hvis de besluttede sig for at stemme på et parti.