På Næstved rådhus havde borgmester Henning Jensen i dag svært ved at finde begejstringen over regeringens skattereform frem.
- Jeg synes ikke der er behov for flere penge til privat forbrug, vi har aldrig haft så meget til os selv før, samtidig er vi i kommunerne tvunget til at skære. Det hænger ikke sammen.
Heller ikke blandt borgerne er der den store glæde, de tror hverken på mere velfærd - eller at vi danskere vil arbejde mere. Præcis den samme anke har Næstveds Borgmester.
- Folk de tjener allerede godt, jeg frygter i stedet at økonomien vil blive overophedet. Desuden synes jeg faktisk ikke, det er forkert at for eksempel håndværkere betaler top skat, de tjener jo også godt.