Bilister på Holbækmotorvejen ved Gevninge måtte fredag morgen sidde i kø på grund af et uheld. Her var to biler stødt sammen, og det var formentligt et ildebefindende, der var årsagen.
Ved 7-tiden mistede en fører af en bil herredømmet over sin bil og ramte autoværnet. En anden bil snittede bilen på motorvejen, og det gav kø.
Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at der klokken 8 var ryddet igen.
- Vi formoder, at den første bilist fik et ildebefindende, og når der så sker et uheld, skal der ikke meget til, før morgentrafikken ind mod København stopper, siger han.