Ikke nok hjælp til unge hjemløse

Unge hjemløse bliver efterladt på forsorgshjemmene uden tilstrækkelig hjælp fra kommunerne. Det betyder at de unge ikke får hjælp til at komme ud af deres misbrug, lyder kritikken fra forsorgshjemmene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På flere af regionens forsorgshjem føler man, at de unge hjemløse svigtes af kommunerne.

- De hører ikke hjemme her. De kræver noget mere behandling, og jeg føler, at kommunerne giver for let op, siger leder af Herlufsholmhjemmet i Næstved, Ole Pedersen.

Som vi har fortalt tidligere på TV2 ØST, så har antallet af unge hjemløse mellem 18-30 år været stigende. Nu viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet, at der er mere end 5000 hjemløse på landsplan, og en fjerdedel er under 30 år.

- Det har været nogle stille eksistenser, som man ikke har haft så meget fokus på, så det er godt, at vi får det frem i lyset, fortæller Lis Tribler (Soc.dem.), der er medlem i Social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening. 

Problemet er, at de unge under 30 år får nogle rollemodeller på forsorgshjemmene, som i årtier har levet som hjemløse - ofte i misbrug.

Socialminister Eva Kjer Hansen vil afsætte en pulje på 600 millioner over fire år, som kommunerne kan søge, blandt andet for at få de unge hjemløse væk fra forsorgshjemmene.


Nyhedsoverblik