Mange danskere vil i aften, dagen før Danmarks befrielsesdag, tænde et lys i vinduet.
Det gør Helga Carlsen også. Og antallet er ikke tilfældigt. Fire for den fjerde.
- Det skete om aftenen den 4. maj, at det blev sendt i radioen, at Danmark er frit, fortæller hun.
Husker tydeligt afbrydelsen
Helga Carlsen husker tydeligt afbrydelsen i den normale sending fra London og Johannes G. Sørensens knitrende budskab.
I dette øjeblik meddeles det, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.
- Man var helt fuldstændig optaget af det og havde ikke tanker for andet end, hvad der blev sagt, og hvordan Danmark var befriet, fortæller hun.
Den aften var hun netop konfirmeret, på vej mod de 15 år og husker krigen de foregående år - især flyene.
- De var ikke højt oppe, men fløj lavt henover, hvor vi gik, forklarer Helga Carlsen.
Besøger ofte mindesten
Så præcis som med de fire lys har andre traditioner også været forbundet med besættelsen og de mørke år.
Alt skal glemmes, I frihed gav os, læser hun højt fra mindestenen i Lungholm-inddæmningen.
Det er ikke første gang, hun besøger stedet her.
- Man tog herud, da børnene forstod noget af det. Når vi tog til stranden, tog man hen for at se på mindestenen, der står her, siger hun.
For besættelsen satte sig også i et barn - stemningen og alvoren - ikke mindst når der var nyt fra London:
- Så blev der ikke sagt noget. Så var der ro.
Og så var der de brummende allierede fly på vej mod Tyskland - men ikke alle vendte hjem.
- Det må have været voldsomt.
Og det var voldsomt den 9. april 1944, da den amerikanske flyvemaskine Lovely Lady blev beskudt og styrtede ned få kilometer fra Rødby Havn på det sydlige Lolland.
Alene her omkom tre besætningsmedlemmer, men fem andre fly blev også skudt ned over Lolland den dag.
Det er derfor, det var så dyrebart - lyden fra London.
- Friheden har jo en anden følelse end alt andet, siger Helga Carlsen.
Mørklægningsgardiner blev fjernet
Den aften i 1945 blev lysene tændt første gang.
- Den 4. maj om aftenen, blev alle mørklægningsgardinerne fjernet, og der blev tændt lys i vinduerne.
Det er nu 77 år, tre børn og fire børnebørn siden, hun hørte det sidste af Johannes G. Sørensens budskab til ende.
Vi tænker på jer hjemme, og vi glæder os til snart at ses igen.
I dag er hun 91 år.
- Det må jeg sige, jeg har haft et dejligt liv.
Men friheden tager hun ikke for givet.
- Den må være noget af det aller-allervigtigste for de fleste. Lad det aldrig nogensinde ske igen.
