Hver fjerde anbringelse går galt

En fjerdedel af de anbragte unge stikker enten selv af eller bliver opgivet af anbringelsesstedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Unge, der anbringes hos plejefamilier, i døgnpleje eller socialpædagogiske opholdssteder behøver ofte ikke pakke kufferten ud. 41 procent af de unge skal nemlig flytte igen inden for de første 15 måneder.

En fjerdedel af de unge stikker enten selv af eller oplever at blive opgivet af anbringelsesstedet. For 15 procent gælder det, at flytningen er planlagt, fordi den unge - som en del af sin handleplan - skifter bosted. Socialforskningsinstituttet (SFI) har lavet undersøgelsen 'Sammenbrud i anbringelsen af unge', der er den første af sin slags.

- Undersøgelsen er ikke færdig, men vi har nogle af de første tal for, hvor mange anbringelser, der bryder sammen, siger seniorforsker Tine Egelund, der står bag undersøgelsen til URBAN.

Undersøgelsen omhandler de 13-17-årige og viser, at det at den unge skifter sagsbehandler er med til at øge risikoen for, at anbringelsen går galt. Desuden går en anbringelse oftere galt i kommuner, der har økonomiske restriktioner for, hvad anbringelser må koste.

Grundige handleplaner og forudgående aflastning - for eksempel weekendophold hos en plejefamilie er nogle af de ting, der fremmer stabiliteten i anbringelserne.

- Undersøgelsen giver et godt billede af, hvad der skal til. Og den får frem i lyset, at økonomiske krav til sagsbehandlerne får dem til at træffe den forkerte beslutning om anbringelsessted. Det er en kortsigtet tankegang, for når den unge får en dårlig anbringelse og skal genanbringes senere, så bliver det dyrere i det lange løb, siger formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk.

Formanden for Børnesagens Fællesråd, Geert Jørgensen, er ikke overrasket over undersøgelsens konklusioner.

- Det kommer ikke bag på mig. Det grundige forarbejde i handleplanen og matchning til det rette anbringelsessted er det vigtigste. Og det nytter ikke noget, at kommunerne siger til sagsbehandlerne, at de skal finde nogle billigere tilbud. Det er simpelthen det dårligste, man kan gøre. Det er dybt kritisabelt, konstaterer Geert Jørgensen, der også er direktør i Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.

Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra formanden for Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.


Nyhedsoverblik