¨

Hver femte dør efter mavetarm-operationer - nyt forskningsprojekt skal forhindre flere dødsfald

Henrik Aundal er netop blevet opereret for alvorlig sygdom i maven. Han er med i et projekt, der skal forebygge høj dødelighed efter akutte operationer for alvorlig sygdom i maven og tarmen. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Tyve procent af de patienter, der bliver akut opereret for alvorlig sygdom i mave og tarm, dør kort tid efter. Overvågning kan være løsningen.

Henrik Aundal havde så kraftige smerter, at han ringede til sin praktiserende læge og fik en tid med det samme. Derfra gik alt stærkt.

Kort tid efter lå han på operationsbordet på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Han havde akut tarmslyng og en stor kræftknude i maven.

Det er et voldsomt forløb

Johan Clausen, læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital i Køge

- Jeg har haft smerter gennem lang tid og været sygemeldt fra mit arbejde. Det værste er at undvære kollegerne, så det har ikke været så sjovt. Det er det største savn, jeg har - ikke at skulle afsted om morgenen, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henrik Aundal var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville være med i forskningsprojektet. Han vil gerne bidrage, så andre patienter kan få glæde af det i fremtiden. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Lægerne opererede og fjernede en del af tyktarmen.

Efter operationen blev han spurgt, om han ville deltage i et forskningsprojekt. Målet med forsøget er at klarlægge, hvordan man kan forhindre, at tyve procent af de patienter, der bliver opereret for akut for alvorlig sygdom i maven og tarmen, dør kort tid efter, at de er udskrevet.

- Jeg tænkte, jamen, hvad farligt kan der være det ved det, så havde jeg også noget at lave, fortæller Henrik Aundal.

Presser kroppen 

Det er i dag tre uger siden, at Henrik Aundal blev udskrevet, og TV2 ØST møder ham hjemme, hvor han hviler sig i sofaen og går ture for at komme sig ovenpå forløbet.

En akut operation i mave og tarm udsætter kroppen for maksimalt stress.

- Det er en stor operation, som presser kroppen til det yderste. Ofte er den sygdom, som patienten bliver indlagt med, alvorlig, og der er stor risiko for komplikationer. Det er et voldsomt forløb, siger Johan Clausen, der er læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Artiklen fortsætter under billedet.

Johan Clausen, der er læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital i Køge står i spidsen for forskningsprojektet.  Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Det er Johan Clausen, der står i spidsen for det forskningsprojekt, som Henrik Aundal nu er en del af.

Han vil sammen med kollegerne på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge forsøge at forstå, hvorfor dødeligheden er så høj for den patientgruppe. Der er cirka 4.000 patienter, der får foretaget en akut stor operation, som eksempelvis tarmslyng og hul på tarmen om året.

Vi vil gerne prøve at opdage de her komplikationer meget tidligt i forløbet efter udskrivelsen

Ismail Gögenur, professor ved Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Typisk bliver de udskrevet og kommer hjem, og så er det, at der kan ske komplikationer som infektioner i lungerne, infektioner i såret eller blødninger, som gør, at de skal ind og genopereres, og det er typisk i de situationer, at patienten dør, eller der er risiko for det, siger Johan Clausen.

Overvåger patienten hjemme

Forsøget går ud på at undersøge, om man kan overvåge patienten hjemme med forskelligt teknisk udstyr, der måler patienternes blodsukkerniveau, deres hjerterytme og deres aktivitets- og søvnmønster.

Tanken er, at man med de data, der samles ind, i fremtiden kan nå at opdage, når patienten bliver dårlig i sit eget hjem.

Det er tankerne, at informationerne fra måle-udstyret vil blive sendt til hospitalets it-system og herfra kan lægerne overvåge patientens tilstand.

- Vi vil gerne prøve at opdage de her komplikationer meget tidligt i forløbet efter udskrivelsen. Derfor prøver vi at sætte nogle apparater på, som overvåger patienterne for at se, om vi kan opdage de her komplikationer meget tidligt i forløbet og forhåbentlig på sigt kan gøre noget ved det, så vi kan reducere dødeligheden, fortæller Johan Clausen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Håbet er at bruge de her data til at finde de patienter, som vi skal lægge nogle ekstra ressourcer over på, fortæller Ismail Gögenur, der er professor, overlæge og studieleder på Sjællands Universitetshospital i Køge. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Forskningsprojektet er netop begyndt og i alt skal 40 patienter deltage.

- Håbet er at bruge de her data til at finde de patienter, som vi skal lægge nogle ekstra ressourcer over på i forhold til at måle deres ve og vel efter udskrivelsen, så vi kan forebygge sygelighed og dødelighed. Det er dét, der er vores mål med det her, fortæller Ismail Gögenur, der er professor, overlæge og studieleder på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Virker umiddelbart friske

Formålet med projektet er også at finde ud af, om der er patienter, som man skal vente med at udskrive, selv om de umiddelbart virker friske, fordi man ved, at de kan være i risikogruppen.

- Vi skal finde ud af, om der er en undergruppe af patienter, hvor vi lige skal vente nogle dage, før vi udskriver, siger Ismail Gögenur og fortsætter:

- Det vil i nogle tilfælde være en løsning, men vi kan ikke have patienter indlagt i meget lang tid, fordi vi er bange for, at de får komplikationer. Så det er en opvejning af at kunne få så gode informationer, så vi kan være meget mere præcise på, hvor risikoen er, og hvor vi skal bruge måleudstyr for at fange komplikationer i opløbet.

Artiklen fortsætter under billedet.

En lille sender måler patienternes blodsukkerniveau. Tanken er, at informationerne fra forskellige måle-udstyr i fremtiden kan sendes til hospitalets it-system, så lægerne kan overvåge patienterne, når de er udskrevet.   Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Hjemme hos Henrik Aundal forbereder han sig nu på det videre forløb i hans kræftsygdom, der desværre har spredt sig til leveren. Derfor begynder han nu i et forløb med kemoterapi på Roskilde Sygehus.

Han håber, at forskningen kan hjælpe andre patienter i fremtiden.

- Det er den eneste måde, man kan bidrage med et eller andet på, hvad skulle man sidde og pille sig i navlen efter, man kan lige så godt være nyttig, siger han.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App