Hvad står der om dig?

Alt for få tænker over hvilke oplysninger der står om os på Internettet, det siger forfatteren til en ny bog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi sørger for at være pæne rene, tillidsvækkende og velplejede. Tøjet er i orden, håndtrykket er fast. Det samme skal vi lære at gøre på nettet, for nettet er ”åbent” 24 timer i døgnet, og her gemmes alt, siger journalist og forfatter Abelone Glahn.

Hun har skrevet bogen "Det virtuelle håndtryk" om hvilket indtryk man giver via Internettet.

Dit virtuelle håndtryk består af det, der kan findes om dig på nettet, og som tilsammen danner et billede af, hvem du er, og hvad du står for, siger Abelone Glahn.

Alt for mange bekymrer ved ikke hvilke informationer der findes om dem selv på Internettet. Vi lod 4 studerende fra CEUS søge informationer om dem selv.

- At jeg står refereret til fra den her hjemmeside er lidt overraskende, det havde jeg ikke regnet med. For det er mange år siden jeg lavede siden og man havde måske glemt man lavede set, siger Henrik Ossipoff Hansen, HTX elev fra CEUS.

- Der ligger også noget om mine interesser og hvilke kunstnere jeg synes er gode og jeg havde glemt jeg kunne lide nogle af de mennesker, siger Edin Ikanovic, HTX elev fra CEUS. 

Og det er ikke ligegyldigt hvad der står om en på internettet, det fortæller bogen "Det virtuelle håndtryk". En undersøgelse fra USA viser at oplysningerne på Internettet bliver brugt. 77 procent af rekrutteringsbureauerne undersøger ansøgerne, og af de undersøgte er 35 procent blevet frasorteret på baggrund af oplysningerne der fremkom.

- Hvis man nu har lavet noget møg, da man var yngre, er det da kedeligt hvis man skal bedømmes på det, siger Henrik Ossipoff Hansen, HTX elev fra CEUS.

Mens to HTX elever fandt små og store overraskelser om dem selv på internettet, så var det mere sparsomt for to andres vedkommende.

- Nej, der er ikke noget, der står kune en profil på mig med mit navn og hvilken uddannelse jeg går på, siger Gitte Neerup bachelor studerende fra CEUS.

- Der er noget fra mit fødested. Det er ikke noget jeg vidste var, siger Troels Furbo bachelor studerende fra CEUS


Nyhedsoverblik