Hurtig dom til dæktyv

En 22-årig polsk mand blev stoppet på Øresundsbroen. Lastrummet i bilen var tungt lastet med dæk, der var stjålet i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et godt samarbejde mellem dansk politi og de svenske myndigheder, der førte til anholdelsen af den 22-årige polske dæktyv.

Han blev stoppet af det svenske toldvæsen i en rutinekontrol. Da tolderne åbnede varebilen kunne de se at den var tungt lastet med dæk og fælge, og på nogle af dem sad der endnu mærkater fra en Citroén-forhandler i Næstved.

Det viste sig at dækkene var stjålet, og ved kontrollen den 11. december blev chaufføren anholdt og dagen efter blev han varetægtsfængslet in absentia i retten i Næstved. Her godt en uge efter har han så fået sin dom, og den lød på tre måneders fængsel og udvisning af Danmark.


Nyhedsoverblik