Hunden skal i snor

Nu skal det være slut med løse hunde i skovene og på strandene i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Såvel hundene som deres herrer holdes nu i kort snor af Odsherred Statsskovdistrikt, der er begyndt at patruljere der, hvor de firbenede har alt for frie poter, oplyser P4 Sjælland.

Vil du slippe hunden løs i skov og på strand, så må du vente til 30. september, hvor det igen er tilladt at lufte hunden uden snor, meddeler statsskovdistriktet.

Eller du kan besøge en af de mange hundeskove, hvor det er tilladt at lade hunden løbe frit omkring hele året.


Nyhedsoverblik