Huller i tilsyn med plejefamilier

Sagen om vold, vandrøgt og frihedsberøvelse i en plejefamilie fra Mern får nu flere organisationer til at efterlyse bedre tilsyn i kommunerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en periode på næsten tyve år har flere kommuner løbende ført tilsyn med den plejefamilie fra Mern, som nu står tiltalt for vold, vandrøgt og frihedsberøvelse af i alt ni plejebørn. Alligevel har ingen opdaget at noget var galt. Og det får nu flere organisationer og eksperter på området til at efterlyse bedre tilsyn i kommunerne.

- Hvis anklagerne holder, vil jeg betegne det som et total systemsvigt. Det er slet ikke i orden, hvis kommunerne ikke har overholdt deres tilsynspligt, siger Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post. Og hun bakkes op af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen.

Begge foreninger efterlyser nye regler på området. De peger på, at kommunerne fremover skal have ret til at komme på uanmeldte tilsynsbesøg:

- På lige fod med børn, der er anbragt på døgninstitution, burde børn i plejefamilier også have ret til et uanmeldt besøg. For det er her man rigtig kan se, hvordan familien fungerer i hverdagen, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Plejefamiliernes Landsforening mener også, at kommunernes tilsyn skal strammes op:

- Siden vi blev ramt af besparrelser, er det ikke alle kommuner, der har været lige gode til at føre tilsyn med plejefamilier. Men det er vigtigt at stramme op, hvis vi skal være fagligt klædt på til opgaven, siger bestyrrelsesmedlem Marianne List.


Nyhedsoverblik