Hotel Niels Juel i Slagelse bliver skole for autister

Slagelse kommunes byråd godkendte i går en 3 årig ungdomsuddannelse og et efterskolelignende tilbud rettet mod unge med autismetilstande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Den tre-årige ungdomsuddannelse etableres efter den nye lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov og der bliver mulighed for at gennemføre uddannelsen som kostelev.

Det efterskolelignende tilbud bliver det eneste af sin art i Danmark. Det vil efterkomme et stort behov for, at unge folkeskoleelever med autisme også får mulighed for at gennemføre efterskoleforløb tilpasset de særlige behov som personer med autisme har.

Uddannelserne placeres på det tidligere Hotel Niels Juel i Slagelse, der lejes af af Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse.

”Tilbuddene er nyskabelser på handicapområdet. De vil give nye muligheder for at unge med autisme, der ikke kan følge normale efterskoler og ungdomsuddannelser. Med de to tilbud tages der udgangspunkt i de særlige behov, som unge autister har. For mange af dem vil det helt sikkert også betyde, at de på sigt kan få en erhvervsuddannelse eller dele heraf. Herved forbedres deres muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet” - udtaler formanden for Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri i Slagelse – Jørgen Andersen.

 


Nyhedsoverblik