Danskerne er på vej til at blive delt op i et A- og et B-hold, når det gælder sundhedsydelser, fordi privathospitalerne breder sig. Så markant er advarslen fra de offentlige sygehuschefer, skriver Politiken fredag.
I en undersøgelse foretaget af Megafon for magasinet Forkant, der udgives af Dansk Sygeplejeråd, svarer ni ud af ti direktører, at privathospitalerne har bedre eller meget bedre vilkår i konkurrencen med det offentlige.
- Jeg er bekymret for udviklingen. Problemet er, at vi mangler arbejdskraft, og når de private hospitaler har bedre vilkår end os, så risikerer vi, at medarbejderne forsvinder derover. Det betyder en dårligere kvalitet, og dermed får vi skabt et A- og B-hold i befolkningen, siger Susanne Friis til Politiken.
Hun er vicedirektør på Sygehus Nord, der dækker sygehusene i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Faxe og Køge.
Regionernes udgifter til privathospitalerne er på fem år eksploderet fra 80 mio. kr. i 2002 til 572 mio. kr. sidste år. En regning, som regionerne forventer bliver dobbelt så stor i år, skriver Politiken. Og mens kun 141.000 danskere havde en privat sundhedsforsikring i 2002, er det tal i dag 1 million.
Ole Thomsen, der er direktør på Århus Sygehus, advarer også imod udviklingen.
- Der vil være nogle, som ikke er forsikret og dermed har dårligere adgang end andre, siger han til Politiken.
Men kritikken afvises af Tina Madsen, direktør i Danske Privathospitaler.
- Vi ligger under for et kæmpe lønpres, vi er begyndt at uddanne sygeplejersker, vi har udgifter til moms og husleje, som de offentlige hospitaler ikke har, og vi skal registrere på lige fod med det offentlige, siger hun til Politiken.
For sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er det utilfredsstillende, at så mange sygehusdirektører oplever, at konkurrencen er urimelig:
- Det bliver jeg nødt til at tage højtideligt og sige, at der skal sættes endnu mere turbo på arbejdet med at undersøge, om der er fair konkurrence, siger han til Politiken og stiller en rapport i udsigt til februar næste år.