Hospital flytter de mest syge patienter

Køge Sygehus er den intensivafdeling i Danmark, der flytter flest patienter til andre hospitaler og afdelinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Intensivafdelinger er skræddersyet til de dårligste patienter – og man løber en vis risiko, hver gang man flytter dem.

Alligevel er intensivafdelingen på Køge Sygehus den afdeling i Danmark, hvor de meget syge patienter oftest flyttes til andre afdelinger. Det oplyser P4 Sjælland.

- Det er noget, der sker på alle intensivafdelinger en gang imellem. Det er så desværre os, der har rekorden, siger Ledende oversygeplejerske, Dorthe Bruun Jacobsen, fra Anæstesiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge til radiostationen.

Der er plads til maksimalt otte patienter på afdelingen.


Nyhedsoverblik