Holbæk-naturist jubler over nøgen-dom

Det er ikke ulovligt at smide tøjet og bade nøgen i Danmark, har en byret i dag besluttet. Formanden for danske naturister er godt tilfreds med dommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Dommen er rimelig klar. Nøgenbadning kan ikke anses for anstødelig. Der skal være plads til alle i Danmark, siger Thomas Asferg, formand for Danske Naturister og medlem af Holbækafdelingen.

Det betyder, at man stadig kan hoppe i bølgen blå uden tøj på kroppen, hvis man har lyst. Sagen drejede sig om en husejer, der ville forbyde nøgenbadning foran sit hus, der lå ud til vandet. Husejeren påstod, at nøgenbadning ofte endte med sex på stranden.  

Thomas Asferg fra Holbækafdelingen af Danske Naturister forstår godt, hvis familien er træt af at fremmede mennesker dyrker sex på stranden.

- Vi tager også afstand fra sex og onani på stranden. Det er lige så krænkende for os naturister, som det er for folk med badetøj. Der er kun en ting at gøre, og det er at melde det til politiet, siger Thomas Asferg.

 

 


Nyhedsoverblik