Højeste antal trafikdræbte i fem år

I årets første tre måneder er 93 mennesker blevet dræbt på de danske veje. Det er det højeste antal i fem år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet er trafikdræbte i 2007 er det højeste i fem år. Så sent som i går, blev en kvinde kørt ihjel i Nakskov.

Rådet for Større Færdselssikkerhed forklarer stigningen med, at vi har haft en mild vinter, som har givet anledning til højere hastighed, og at effekten er gået af klippekort-ordningen.

- Året efter klippekortet holdt ét-års fødselsdag, så begyndte det at miste sin effekt. Og vi kan se nu, at der er grund til at gøre alt muligt for, at vi får den effekt tilbage. Gennem politikontroller primært, siger Jesper Sølund, dokumentationschef hos Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Den 28. september kommer Rådet for Større Færdselssikkerhed med en ny kampagne. I den forbindelse har det undersøgt holdningen til hastighedsgrænsen.

Kun 1 ud af 5 mener, at 50 kilometer i timen i byzoner er for lavt, mens hele 4 ud af 5 mener, at 80 kilometer i timen på landeveje er nok. Det er netop på landevejen at to tredjedele af de trafikdræbte findes.

- Det er lige nøjagtig på landevejene, hvor det om noget gælder om at overholde hastighedsgrænserne, hvis vi skal spare antallet af dræbte, siger Jesper Sølund.


Nyhedsoverblik