Høje forventninger til skolestart

I næste uge starter 60.000 børn i børnehaveklasse. Men nogle familier forventer alt for meget af skolen, og derfor har skolecheferne nu lavet et debatoplæg, der skal afstemme forventninger mellem forældre og skole

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

5-årige Lisa Mehl Rasmussen glæder sig. Rigtig meget endda. For i næste uge skal hun starte i skole. Det samme skal 60.000 andre børn landet over. Men for nogle familier bliver skolestarten en dårlig oplevelse, fordi de forventer alt for meget af skolen.

- Det kan være, at forældrene har en forventning om, at skolen skal klare det med opdragelsen og lære barnet at sidde stille, men at skolen har en forvetning om, at det er noget, forældrene har lært barnet hjemmefra, siger formanden for de kommunale skolechefer, Per B. Christensen.

For at afstemme forventningerne mellem forældre og skole har Børne-og Kulturchefforeningen lavet et debatoplæg med konkrete eksempler på, hvad forældrene forventer af de enkelte familier. Bl.a. skal børnene møde til tiden, være veludhvilede og undervisningsparate. De skal også være opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel. Lisa Mehl Rasmussens mor, Berit Mehl Rasmussen synes, det er en god idé med et debatoplæg.

- Så kommer der jo fokus på, at man kan stille krav til forældrene, og forældrene finder ud af, og at de også skal leve op til nogle ting, siger hun til TV2 ØST.

Oplægget bliver sendt til landets 98 kommuner, og Børne-og Kulturchefforeningen håber, at det giver anledning til diskussioner i kommunerne og på de enkelte skoler.

 


Nyhedsoverblik