Hobbyhøns kan blive ude

Folk med høns i haven får det noget nemmere dette efterår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Risikoen for fugleinfluenza er så lav, at fjerkræejere ikke behøver at overdække deres dyr, mens trækfuglene flyver sydpå. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Hobbyhøns og andre fugle skal dog stadig fodres under fast tag, medmindre foderet er friskt grønt.

Selvom risikoen for fugleinfluenza er lav, opfordrer Fødevarestyrelsen til at være opmærksom på døde fugle i naturen.

De kan være et forvarsel om nye udbrud, som det var tilfældet i foråret 2006.