Hjemmesider brød sammen i snekaos

Kunderne opfordres til at søge oplysninger om busser og tog på internettet, når trafikken er kaotisk. Men hjemmesiderne brød sammen på stribe torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB gjorde det, Banedanmark gjorde det og Movia gjorde det også. De vigtige hjemmesider med trafikoplysninger gik i knæ på stribe, da tusinder af kunder i de tidlige morgentimer torsdag klikkede ind på hjemmesiderne for at se, om toget eller bussen kørte i snestormen.

DSB kan ikke sige, hvor mange, der forgæves prøvede at klikke ind på oplysninger om de mange togaflysninger, men  det er frustrerende, når selskaberne netop opfordrer deres kunder til at benytte hjemmesiderne, at de så ikke virker, når der virkelig er brug for dem.

- Det er ikke så godt, men i løbet af i år får vi større kapacitet, og så skulle det meget gerne blive bedre, siger Mette Kruse, der er kommunikationsmedarbejder hos Movia, det nye trafikselskab, der dækker Sjælland, Lolland og Falster. Movias hjemmeside er endnu ikke færdig efter sammenlægningen af tre østdanske trafikselskaber fra årsskiftet, og derfor er den slet ikke gearet til, at der er vrøvl med vejret og trafikken og pres på fra kunderne. Movias kunder havde ikke kun svært ved at komme ind på hjemmesiden. Også Movias kundecenter gik ned fra klokken 7 til 11, da TDC's telefoncentral blev ramt af et nedbrud.221553 CET FEB 07


Nyhedsoverblik