Hjælp til selvhjælp - corona-smittede får selvtest med hjem

Den store efterspørgsel på corona-test, navnlig fra nære kontakter til smittede får nu Falck til at uddele test til hjemmebrug.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smittesituationen i Danmark har fået Falck til at indføre et nyt initiativ. Virksomheden har siden tirsdag udleveret gratis testkits med antigentest til de borgere, der testes positive for smitte med corona.

Formålet er at gøre det lettere for smittede og deres nære kontakter at blive testet i hjemmet og derved mindske risikoen for smittespredning op mod jul.

quote Vi gør det, fordi vi kan se smittetrykket er rigtig højt

Daniel Gertsen, konstitueret regionsdirektør, Falck Sjælland

Testene er magen til dem, som Falck bruger på sine kviktestcentre rundt om i regionen på sine testcentre.

- Vi gør det, fordi vi kan se smittetrykket er rigtig højt, siger Daniel Gertsen, der er konstitueret regionsdirektør for Falck Sjælland.

- Nu skal vi mødes alle sammen og fejre juleaften – og da er der her et supplement til at få brudt smittekæderne rigtig hurtigt og samtidig forhåbentligt være en lille aflastning til centrene derude, hvor der er rigtig travlt, tilføjer han.

Initiativet fortsætter frem til og med den 24. december.


Nyhedsoverblik