Hestehuller ved Gudmindrup Strand

Årets strand i Danmark - en børnevenlig perle i Sejrøbugten. Men der kan godt være farlige strømforhold og der skal der advares om, mener far til druknet dreng

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En rigtig børnestrand - og kåret til årets badestrand. Men Gudmindrupstrand i Sejerøbugten er slet ikke så ufarlig som den ser ud. En otte-årig dreng druknede da han blev trukket ned af strømmen og nu kræver faderen til drengen at der blir gjort opmærksomt på at det ER en farlig strand.

For under tre uger siden mistede Ziggy og Rikke Nielsen deres 8-årige søn Zean, der var på stranden med sin tante og fætre.

- Zean var ude og bade med sin fætter. De røg ned i et stort hul og hans fætter kunne mærke en understrøm. Zean greb fat i ham, men han kunne ikke holde ham og så forsvandt han, siger Rikke Nielsen, der er sikker på at Zean blev offer det, der kaldes et hestehul.

Et hestehul bliver lavet af bølgerne og hvis der er meget strøm, kan man blive suget ned i det.

Sorgen fylder meget hos familien i Havnebyen. Men det samme gør en fornemmelse af - at det kan ske igen - fordi mange ikke ved at den børnevenlige strand kan være farlig.

- Jeg mener der skal være et skilt lige der, hvor man kommer ned på stranden, som advarer folk om at det her fænomen findes. Hvis man er turist eller kommer fra byen, er det jo ikke noget man kender til, siger Ziggy Nielsen.

Skiltet skal advare badegæster om at der kan være hestehuller, med stærk understrøm på Gudmindrup Strand- noget de lokale udmærket er klar over.

I følge chefen for kystlivredderne var der dog ingen stærk strøm, da Zean druknede. Og han siger i dag på telefon at han ikke vil betegne Gudmindrupstrand som farlig. Det er Zeans forældre lodret uenige i.

Ziggy Nielsen har nu bedt bormestreren i Odsherred om at der bliver sat et skilt op om at strømforholdene kan være farlige.


Nyhedsoverblik