Her er det nye akutnummer til lægevagten

Et enigt regionsråd har besluttet, hvad der fra den 1. oktober skal være det fælles telefonnummer til hele akutområdet i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I fremtiden skal du kun huske et telefonnummer, hvis du skal have fat i lægevagten, akuttelefonen til skadestue og skadeklinik, psykiatriens skadestuetelefon eller e-hospitalets rådgivningstelefon.

Nummeret er 1818.

quote Det bliver mere enkelt og nemt

Susanne Lundvald (S), der er formand for Det Nære Sundhedsudvalg

Det besluttede et enigt regionsråd tirsdag eftermiddag, og nummeret tages i brug den 1. oktober.

- Flest brugere har peget på 1818, som det bedste nummer, dét er det letteste at huske. Det er godt, at vi nu får skabt en fælles indgang til regionens akutområder, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

- 1818 bliver et telefonnummer, vi alle skal huske fremover. Det bliver mere enkelt og nemt for vores borgere, at komme igennem til den nødvendige hjælp, når de har behov for det, supplerer Susanne Lundvald (S), der er formand for Det Nære Sundhedsudvalg.

Udsendte spørgeskema til 1.001 personer

Det har ikke været så ligetil for regionen at vælge det nye telefonnummer.

Faktisk måtte Regions Sjælland lave en rundspørge blandt 1.001 borgere i regionen for at få klarlagt, hvilket telefonnummer de foretrak og huskede bedst.

I spørgeskemaet skulle borgerne forholde sig til tre numre: 1814, 1817 og 1818.

Gitte Simoni (DF) var tilfreds med valget af det det nye telefonnummer, men hun var langt fra imponeret over, at det var nødvendigt med en rundspørge.

Læs også
Nyt akutnummer er på vej til regionens borgere
Læs også
Nyt akutnummer er på vej til regionens borgere

- Hvor svært kan det være? Det har hele tiden ligge lige til højrebenet at vælge 1818. Jeg synes godt, at regionen kunne have brugt de 100.000 kroner, undersøgelsen har kostet, mere fornuftigt, siger hun.

Nummeret 1818 blev en suveræn vinder i spørgeskemaundersøgelsen. 78 procent af de adspurgte mente at det var det mest velegnede til den kommende akuttelefon.

Hovedstadens akuttelefon ramt af massiv kritik

Det nye nummer firecifrede akutnummer, som skal udgøre én indgang til akutområdet i Region Sjælland, skal være i funktion fra oktober i år.

- Jeg er blevet forsikret om, at vi får en forsvarlig teknisk løsning, når vi går i luften. Der skal være linjer nok, når folk begynder at bruge det nye telefonnummer, siger Susanne Lundvald.

Allerede den 30. januar 2012 åbnede Region Hovedstaden som den første region et akutnummer på fire cifre. Nummeret hertil er 1813.

Læs også
Nye rammer for lægevagten på plads
Læs også
Nye rammer for lægevagten på plads

Den københavnske akuttelefon er blevet ramt af massiv kritik, og det henviste den konservative gruppeformand, Christian Wedell-Neergaard til:

- Men kan godt frygte, at vi kan ende i samme situation med blandt andet lange svartider og unødvendige telefonsluser. Det er magtpåliggende for konservative, at borgerne i Region Sjælland, kan komme til at snakke med en læge, når de føler, at de har behov for det, og ringer til vores nye akuttelefon, siger Christian Wedell-Neergaard.


Nyhedsoverblik