Henter vand i svømmehal for at slukke brand

Odsherred Brandvæsen har tørlagt vandværket i Vig og henter nu vand fra omkringliggende vandværker og bassinet i Vig Svømmehal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odsherred Brandvæsen henter nu vand fra bassinet i Vig Svømmehal. Årsagen er, at det kræver så meget vand at slukke branden i Odsherred Hallen, at det lokale vandværk er tørlagt.

Samtidig med at svømmebassinet langsomt bliver tømt for vand, henter tankvogne vand fra omkringliggende vandværker. En tankvogn kan køre med 7-8.000 liter vand, og Odsherred Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen fra Næstved kører i pendulfart med tankvognene.

På nuværende tidspunkt har Odsherred Brandvæsen brugt mere end 500.000 liter vand til at få branden under kontrol.

Slukningsarbejdet fortsatte hele natten, men svømmehallen er nu reddet. Idrætshallen er imidlertid brændt helt ned.


Nyhedsoverblik