Helt lyserød by

Lyserød, pink eller cyklamenfarvet. Kalundborg er ved at få samme farve som et pigeværelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kalundborg skiftede i dag farve. Tidligere var farven mest forbeholdt pigerne, men i dag blev hele byen lyserød.

 - Det kan ikke blive for lyserødt, siger souchef i Kvickly Frank Pedersen.

Grunden til den nye kulør er knap så festlig som farven. Kræftens Bekæmpelse forsøger sammen med det lokale erhvervsliv at sætte fokus på brystkræft.

 - Der vil bare her i byen komme 25-40 nye tilfælde af brystkræft i løbet af et år, siger Lea Thorslund, der er formand for Kræftens Bekæmpelse i Kalundborg.

64 forretninger i Kalundborg rider med på den lyserøde bølge. De har købt lyserøde måtter og lyserøde skilte til vinduerne. Også i Hvalsø og Høng har de fået ungpigekulør.

Kalundborg vil være iført lyserødt weekenden ud. Lørdag vil der blive solgt lyserøde kager og rundstykker.