Helle Thorning til Næstved og Slagelse 1. maj

Der bliver mulighed for at høre statsminister Helle Thorning-Schmidt tale i Næstved og Slagelse 1. maj, når hun turnerer landet rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1. maj kommer traditionen tro til at byde på taler i hele landet fra statsministerens side. Her i området besøger Helle Thorning-Schmidt (S) både Næstved og Slagelse. Det skriver Socialdemokraterne i en pressemeddelelse.

Hun begynder dagen i det jyske med tal hos 3F i Holstebro klokken 7.10. Efter en tur til Frederikshavn og Fælledparken i København kommer statsministeren til Næstved klokken 15.15, hvor hun taler på Grønnegades Kaserne hos LO, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, og klokken 16.30 slutter hun af i Slagelse i anlægget hos LO Midtsjælland, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og AL Bank.

socialdemokraterne.dk findes en liste over, hvor øvrige socialdemokratiske ministre, EP-kandidater og folketingsmedlemmer taler 1. maj.


Nyhedsoverblik