Hele Lillesyd-banen er åbent igen

Banedanmark oplyser at hele Lillesyd-banen er åben igen. Al togtrafik blev tidligere på dagen standset efter påkørsel af to personer syd for Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To personer blev mandag morgen påkørt af et tog på Gadstrup Station, hvilket betød at al togtrafik mellem Roskilde og Næstved blev standset.

- Vi ved endnu ikke, hvad det er der er sket. Vi har fået melding om, at to er påkørt af et tog, og at de er bevidstløse. Det er, hvad vi ved nu, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Meldingen om ulykken kom klokken 9.15 mandag morgen.

Gadstrup Station ligger på den såkaldte Lille Syd-bane, der kører mellem Roskilde og Næstved via Køge.

Bane Danmark oplyser, at der vil blive indsat tog på strækningen i halvtimes drift.


Nyhedsoverblik