Hele Danmark kan blive fri for skrot

Dansk Landbrugs miljøkampagne, Rene Landskaber, bliver landsdækkende fra uge 41. Alle landmænd og andre beboere på landet i hele Danmark kan nu få afhentet deres skrot gratis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at få ryddet op i deres udendørs pulterkamre, da skrottet skæmmer naturen, siger Ib Jensen, viceformand i Dansk Landbrug.

Kampagnen startede i forsøgsområder på Fyn og i Østjylland i foråret. Her har Dansk Landbrugs samarbejdspartner Stena Jern & Metal A/S hentet 242 tons, og det tal er mindre end forventet. Det kan skyldes, at de lokale skrothandlere er rykket ud, før miljøkampagnen blev tilkaldt. Dansk Landbrug lægger dog vægt på, at skrottet er blevet fjernet.

- Vi er glade for, hvis Rene Landskaber har fremskyndet processen med at få gjort noget ved skrotbunkerne. Hvor man afleverer sit skrot er frivilligt. Vi ønsker bare at give beboerne på landet et godt og miljømæssigt kompetent tilbud, siger Ib Jensen, viceformand i Dansk Landbrug.

Erfaringerne fra forsøgsområderne har medført et par justeringer.

Der skal bl.a. være minimum 500 kg skrot, før Dansk Landbrugs samarbejdspartner Stena Jern & Metal A/S rykker ud med deres kranvogne. Naboer kan slå sig sammen, hvis egen skrotbunke ikke har den fornødne størrelse.

Desuden har kampagnen været large med at tage andet end rent jern som fx træ og dæk. Det vil kampagnen også forsat gøre - men kun i forbindelse med jernskrot som fx dæk på fælge eller gammelt staldinventar, som er en blanding af jern og træ.

Økonomisk set hviler kampagnen i sig selv. For Dansk Landbrug er gevinsten et rent landskab og et godt miljøarbejde. Læs mere på http://www.dansklandbrug.dk/Organisationen/Rene_Landskaber.htm


Nyhedsoverblik