¨

Havmøllepark brudt sammen

Foto: TV ØST

72 havmøller står nu på ottende uge stille. Årsag: En italiensk-produceret transformator er gået ned.

72 havvindmøller i Nysted er står stille. Og det koster elselskaberne 23 millioner kroner om måneden. Ingen aner, hvornår fejlen er udbedret. Det skriver Ingeniøren.

En italiensk transformer på 140 ton er brudt sammen. Den er nu taget ned og sejlet til Norge. Her er et værksted i Drammen ved at finde årsagen til nedbruddet.

Transformeren ejes af SEAS-NVE. Teknisk direktør Torben Glar Nielsen har ingen anelse om, hvornår trnasformatoren igen kan få mølleparken til at producere strøm. 

"Jeg vil slet ikke gætte på noget lige nu. Men vi regner da med, at transformeren kan repareres," siger han.

Dong Energy og E.ON ejer Nysted Havmøllepark. Og det koster altså lige nu 23 millioner kroner i mistet el-produktion. 

Nysted Havmøllepark er verdens største og blev sat i kommercielt drift 1. december 2003. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App