Havbunden dør

Havene er så tappet for ilt, at fiskene begynder at tage alvorligt skade. Værst ser det ud i Østersøen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over 400 kystnære havområder i verden er nu så fattige på ilt, at dyr og fisk tager alvorlig skade af det.

Værst ramt er Østersøen, hvor 80.000 kvadratkilometer havbund er død.

Det svarer til næsten en tredjedel af det samlede areal med død havbund på kloden, viser forskning ved Göteborgs Universitet.

Her har Rutger Rosenberg, professor i marinøkologi, sammen med sin amerikanske kollega Robert Diaz fra Virginia Institute of Marine Science kortlagt udviklingen gennem de seneste årtier.

Resultaterne, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, viser, at død havbund spreder sig med stor hast.

Den døende havbund skyldes de store udledninger af kvælstof og fosfor fra især landbruget, som vaskes ud i åer og floder.

Hertil kommer kvælstofforbindelser fra fossile brændsler i biler og kraftværker, som også ender i havene.

Antallet af døde havbundsområder er omtrent fordoblet hvert årti siden 1960'erne, fremgår det af artiklen i Science.

De fleste døde områder findes ud for Europas kyster med Østersøen som det værste. Den efterfølges i størrelse af en region i Den Mexicanske Golf ved Mississippi-flodens udmunding og området ved Yangtse-flodens udløb i Det Østkinesiske Hav.

- Det er ikke et lokalt eller regionalt problem, som vi troede tidligere. Det er rent faktisk et globalt problem. Det meste skyldes landbruget, men der er også en del industrikvælstof i det, hvis man betragter elproduktion som en industri, siger Robert Diaz ifølge Reuters.

Rutger Rosenberg mener, at iltmanglen er den alvorligste trussel mod havenes sundhed. Den betyder blandt andet, at bundlevende fisk mister enorme mængder føde.

- Ingen anden variabel har så stor økologisk betydning for de kystnære marine økosystemer og er blevet forandret så drastisk på kort tid som den mindre mængde af ilt i havet, siger han til nyhedsbureauet TT.

Fiskene er de væsner, som bedst kan slippe bort fra iltsvindet, fordi de kan svømme væk. Også krabber, hummere og rejer har en fair chance for at flytte sig, mens langsommere dyr på havbunden ofte dør, herunder orme, muslinger og små skaldyr, der udgør den vigtigste føde for fisk.

Hvis vi vil have den livgivende ilt tilbage til Østersøens bund, er der ingen vej uden om at mindske udstrømningen af kvælstof og fosfor fra landbruget og trafikken, tilføjer professor Rosenberg.


Nyhedsoverblik