Harmonika-sammenstød lukkede motorvej

Vestmotorvejen var fredag først på eftermiddagen spærret i vestlig retning, efter 5 biler stødte sammen ved Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et harmonikasammenstød på Vestmotorvejen betød fredag eftermiddag store problemer for bilisterne på Vestmotorvejen i retning mod Fyn.

- 5 biler stødte sammen nær Slagelse, og oprydningsarbejdet skabte store problemer for trafikanterne. Det skabte en kø på flere kilometers længde. Heldigvis kom ingen til skade ved hændelsen, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Ifølge TV2 ØSTs rapporter på stedet på stedet, så var der flere kilometer lange køer efter hændelsen, hvor alt trafik holdt helt stille.

- Bilisterne sad med åbne døre og svedte i sommervarmen, fortæller Anders Risgaard.

Motorvejen var lukket en lille times tid, mens oprydningsarbejdet stod på.


Nyhedsoverblik