Håndværker slemt forbrændt

En håndværker blev slemt forbrændt under en arbejdsulykke i Dalby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Under en arbejdsulykke i en ejendom på Nyvej i Dalmose i mandags tof flammerne fat i en håndværker, da han var i færd med at opsætte vinyl i et badeværelse.

Under pålægning af vinyl i en bruseniche blev limdampe, formentlig på grund af utilstrækkelig udluftning, antændt af en varmepistol og udviklede en eksplosionsagtig brand.

Den uheldige håndværker fik forbrændinger på arme, ben og i ansigtet, skriver Sjællandske.

Han blev bragt til behandling på skadeklinikken i Slagelse, hvorfra han senere blev overført til behandling på Rigshospitalet i København. Manden er uden for livsfare.

Badeværelset og en mellemgang blev sodskadet.