Handicappet får erstatning for fyring

Advokatfirma i Vordingborg dømt til at betale erstatning for ulovlig fyring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et advokatfirma i Vordingborg er blevet dømt for en ulovlig fyring af en handicappet kvinde.

Hun lider af sklerose, og hun arbejdede på nedsat tid i et fleksjob i firmaet, da hun i 2007 blev afskediget.

Østre Landsret har i en dom netop fastslået, at fyringen er i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling. Derfor dømmes Dreist Advokater Vordingborg ApS til at betale hende en godtgørelse på 180.000 kroner. Hun havde rejst krav om 540.000 kroner.

Firmaet har forsvaret sig med, at økonomien var dårlig og gjorde afskedigelsen nødvendig. Men landsretten savner dokumentation for, at det netop skulle gå ud over den handicappede medarbejder. Og da Dreist Advokater ikke har kunnet bevise, at det har overholdt loven, som forbyder forskelsbehandling, dømmes det til at betale.

Ud over økonomiske vanskeligheder blev opsigelsen også begrundet med, at medarbejderen det seneste år var blevet svagere.

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik