Hærværksmand faldt i søvn

En 22-årig mand var ikke svær at fange, da han havde begået hærværk mod en bil i Nykøbing Falster. Han var nemlig faldet i søvn på køleren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag morgen var den 22-årige mand af uvisse årsager begyndt at sparke voldsomt til en parkeret bil på Dronningensgade. 

Politiet kom hurtigt til stedet efter at være blevet tilkaldt af forbipasserende. Og det var ikke ligefrem svært for patruljen at finde gerningsmanden; han var nemlig faldet i søvn på bilens køler.

Helt stille og rolig blev han dog ikke ved med at være. Den 22-årige blev så ophidset over at blive vækket, at politiet måtte bruge peberspray for at overmande ham. Han er nu anholdt og sigtet for hærværk.


Nyhedsoverblik